Ambassadør Garmin Challenge Herning

Et stort velkommen til vores 4 ambassadører! Har du nogensinde tænkt over, hvordan andre mon træner, spiser og hviler sig op til en triatlon?

Det kan du få svaret på nu! Vi starter nemlig en serie kaldet ”Ambassadørernes tirsdag” indtil løbsdagen i september – og her finder du svaret på, hvordan vores fire helt almindelige hverdagsatleter træner op til Garmin ChallengeHerning. Du kan møde dem lige på Garmin Challenge Herning Instagram.

 


 

Inge Kofod Hjøllund

Inge

Mit navn er Inge Kofod Hjøllund, jeg er 51 år, og jeg bor i Snejbjerg med min mand Claus. Jeg har to voksne børn, 3 voksne bonusbørn og 2 bonusbørnebørn. 

Til hverdag arbejder jeg med logistik i en større tekstilvirksomhed i Ikast, men i min fritid elsker jeg at dyrke triatlons. Jeg har deltaget i Garmin ChallengeHerning fire gange: to gange på stafethold, hvor jeg svømmede, og to gange hvor jeg selv har gennemført alle tre discipliner. I år bliver mit femte løb. Derudover har jeg også deltaget i diverse 1/4-distancer og 1/6-distancestævner. Lige nu træner jeg ca. 10-12 timer om ugen.

Min bedste tid er 06:01.58 – og måske derfor har jeg fået tilnavnet “Sneglen fra Snejbjerg” 🙂 Min favoritdisciplin er cykling, men generelt giver udholdenhedssport mig et kick: Jeg er ikke den hurtigste i feltet, men jeg har en glæde ved at gennemføre sporten, for det kræver forberedelse, udholdenhed og en vis portion stædighed. 

Jeg har været fascineret af triathlon på afstand i mange år, men aldrig tænkt, at det var en mulighed for mig. I sensommeren 2015 var der en kollega, som spurgte om jeg ville være med på et stafethold til Challenge Herning-Billund i 2016. Det ville jeg gerne, hvis jeg måtte cykle, men cykeldelen var allerede optaget. Løb var bare slet ikke mig, så hvis jeg ville være med, måtte jeg jo lære at svømme! Og, jeg ville gerne være med 🙂 Derfor meldte jeg mig ind i Team Triathlon Herning. Inden jeg fik set mig om, havde jeg både lært nye mennesker at kende og var meldt til Holstebro Tri og Silkeborg Tri – uden jeg endnu havde deltaget i Challenge Herning-Billund. Man kan vist roligt sige, at jeg blev grebet af den gode stemning i træningsmiljøet, og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. Aftenen efter mit første stævne på stafethold, kiggede jeg på min mand, og spurgte om han troede, at jeg kunne lave alle tre discipliner selv? Ja, svarede han – og så har jeg dyrket triathlon lige siden.

Mit bedste træningstip er, at man skal tage træningstøjet på, inden man kigger ud af vinduet for at tjekke vejret. 

Mit bedste råd er, at du skal starte med et kort stævne, hvor alle kan være med. Man bliver glædeligt overrasket over, hvor hjælpsomme andre triatleter er overfor nye triatler. Og lad ikke din alder være en hindring. Jeg var selv 45, da jeg begyndte til svømning.

Min motivation holder jeg selv oppe ved at følge et program og sætte mig et mål. Især under Coronaen har det, at følge et program, været godt for mig, fordi hver enkelt træning er blevet et lille delmål i sig selv. Jeg ved, hvad jeg skal træne, og jeg skal ikke bare finde på noget selv – og jeg undgår også at springe over, hvor gærdet er lavest.

Jeg glæder mig allermest til at komme i ilden igen, når startskuddet går til Garmin ChallengeHerning. Til at mærke, at træningen har båret frugt, at mærke den fede stemning, når man løber inde i Herning by, at mærke suset, når jeg løber op ad den røde løber på torvet med hænderne over hovedet, fordi jeg har gennemført.

 

 


 

Lars Schmidt

Lars Schmidt

 


 

Bastian Peitersen

Bastian Peitersen

Mit navn er Bastian Peitersen. Jeg bor med min kæreste i Aalborg, hvor jeg til daglig læser Matematik og Statistik på Aalborg Universitet. Jeg kørte min første triatlon i 2015 og har hængt ved lige siden. Mest bare fordi jeg synes, det er fedt. Det er fedt med kombinationen af disciplinerne, der kræver en bred vifte af kompetencer, og meget mere end bare at være fit. 

Jeg træner, så meget som studiet tillader det, hvilket for tiden er mellem 18 og 22 timer om ugen. Jeg bliver motiveret af mange ting, men mest af alt, kan jeg bare godt lide at træne. Det er min hjernes frirum fra skolen, og det er der, jeg er sammen med gode venner. Når stævnesæsonen nærmer sig, begynder stævnerne selvfølgelig også at hjælpe motivationen på vej. Det er nemmere at løbe nogle hurtige runder på banen, når man forestiller sig en konkurrent, der ikke skal have lov til at stikke af. Og generelt ved man bare, at alle de timer, man lægger i træningen, kommer tilbage til en på en stor løbsdag.

Hvis jeg skulle komme med et gyldent tip til træning, så er det, at kontinuitet er vigtigere end alt andet. Det er ikke så vigtigt, om du træner 10 timer om ugen eller 14 timer om ugen; bare du bliver ved. Skal du køre din første tri, vil mit bedste råd være, at det skal være et stævne, hvor alt må gå galt. Find det korteste og mest ”ligegyldige” stævne du kan, hvor du kan begå alle de begynderfejl, der skal til. Som sagt kræver tri mere end bare en god kondition. Så tag ud til nogle små, lokale stævner og bare kør, fordi det er fedt, og betragt det som “træning” trisporten. Gør det også, selvom du måske må sortere noget andet træning fra for at få tid til disse. 

Jeg fik første gang pro-licens i 2020, men grundet corona, fik jeg ikke brugt den. Det håber jeg at kunne lave om på til Garmin ChallengeHerning, hvor jeg kører i elitefeltet.

 


 

Mads Staulund Jonsson

Mads Staulund Jonsson

Mit navn er Mads, jeg er 31 år og bor i Tarm i Vestjylland.

Jeg bor inde i byen med min hustru Malene, sammen er vi lige blevet forældre til lille Carl i april 2021, og så har vi hunden Molly.

Jeg startede med at dyrke triatlon, og bruge alt min fritid på sporten, i 2015. Siden da har jeg gennemført 4 ¼ og 3 ½  ironmans og en del kortere distancer. Nu dyrker jeg sporten på hobbyplan, men jeg brænder stadig for sporten og følger troligt med i de professionelles løb.

Min favorit disciplin er svømning, og på min sidste ½ distance i Aalborg, lød tiden på 33 minutter, hvor jeg også havde min bedste samlede tid på 5 timer og 30 minutter. 

I forhold til træning, er det lige blevet karpe-sæson, så jeg kommer mest ud med fiskestangen for tiden. Derudover er det ikke blevet til så meget træning med sådan en lille, ny størrelse i huset, men løbeskoene og alt det andet triudstyr er støvet af, og jeg har lovet mig selv at være kørende igen til stævnet.

Mit bedste træningsråd er: Den bedste træning, er den man får gjort.

Det jeg glæder mig mest til, er den sitren i kroppen, lige inden startskuddet går.

Efter to års pause glæder jeg mig til at mærke suset endnu engang.

michelle and camillaInge